fbpx

Højdesyge – Hvad sker der med kroppen når du kommer op i den tynde luft?

Når et bjerg som Kilimanjaro skal bestiges, er der risiko for at få højdesyge. Højdesyge kan ramme alle. Det er i den forbindelse ikke vigtigt hvor trænet du er eller din krops bygning generelt. Højdesyge er genetisk bestemt og det er ikke muligt at forudse hvordan eller om højdesygen vil ramme før du er i højden.

Hvad er højdesyge:

Højdesyge opstår når kroppe skal akklimatisere sig til en lavere iltmængde end den er vant til og kroppen derfor skal finde nye måder at transportere ilten effektivt i blodet. Det gør kroppen ved øget puls, hyppigere og dybere vejrtrækning, så der dannes flere røde blodlegemer. Den stigende puls og den øgede frekvens mellem vejtrækningerne opstår, fordi kroppen begynder at øge sin dannelse af stresshormonerne adrenalin og noradrenalin, og den stigende dannelse af hormonet epo, forøger dannelsen af de røde blodlegemer. Din puls og hjerterytme vil dog langsomt blive stabiliseret, men i takt med du stiger i højden kan kroppen yde mindre og mindre.

Den øgede produktion af røde blodlegemer sker fordi kroppen har brug for at optage og udnytte ilten bedre og det forhøjede antal røde blodlegemer gør blodet tykkere. Langsomt vil kroppen dog vende sig til den øgede mænge røde blodlegemer og det vil blive lettere at optage ilten.

Ilttrykket vil også påvirke slatbalancen og ph-værdien i visse dele af kroppen bl.a. i blodet og nyrerne. pH-værdien vil stige i kroppen, pga. den øgede udskillelsen af kuldioxid fra kroppen, da kuldioxid er en syre.

Typiske symptomer på højdesyge er:

  • En mindre hovedpine der forsvinder på et par almindelige hovedpinepiller
  • Kvalme og almen utilpashed
  • Lettere svimmelhed
  • Et vist søvnbesvær

Disse symptomer forsvinder når man forholder sig i ro og lader kroppen vende sig til højden. Eller hvis man søger ned i lavere højde.

Alvorligere symptomer på højdesyge er:

  • Stærkere og vedholdende hovedpine, hvor et par almindelige smertestillende tabletter ikke virker
  • Stærk kvalme og gentagne opkastninger
  • Generende svimmelhed eller ligefrem balance- og styringsbesvær
  • Regulære syns forstyrrelser med flimren og usikker afstandsbedømmelse
  • Trykken i brystet, hurtigt åndedræt og puls, rallelyde ved vejrtrækningen og åndenød
  • Hævelser i underhuden (ødemer), der typisk ses i øjenomgivelser og ved hævede ankler og hænder
  • Forvirringstilstande
  • Kramper

Oplever du disse symptomer, bør du kontakte guiden der er vant til at vurdere situationen og ved hvad der skal gøres. Ved udtalte symptomer, vil guiden typisk råde til du, med en hjælpeguide eller porter, søger ned i højde og der venter på resten af gruppen. Det er vigtigt at være ærlig og lytte til guides råd. De er professionelle og har stor erfaring med højdesyge.

Hvordan undgår du højdesyge:

Det bedste er selvfølgelig at undgå højdesyge, hvis det er muligt. Og der er nogle få enkelte metoder til at forebygge højdesyge.

Stig langsomt

Den vigtigste er stige langsomt i højdemeter. Allerede fra omkring 2.500moh vil 20% begynde at mærke symptomer på højdesyge og herfra er det vigtigt at stige i højde langsomt. Du kan sagtens passere et pas der er meget højere i højde meter end hvor du startede dagens bestigning for derefter at komme ned i højde igen, men det er vigtig at den højde du sover i ikke er meget højere end højden du sov i natten før. Jo langsommer du stiger i højdemeter, jo større chance er der for at undgå højdesyge.

Der er flere ruter på et bjerg som Kilimanjaro og det kan klart anbefales at vælge en af de ruter der tager længere tid, så du ikke stiger meget hver dag. Kilimanjaro kan bestiges på 4 dage af Marangu-ruten, men her når kun 27% toppen af bjerget. Hvis man lægger en ekstra akklimatiseringsdag ind, stiger succesraten til 50%. Ved at vælge Machame-ruten på 6 dage er der en succesrate på 65% og succesraten er helt oppe på 80% hvis man lægger en ekstra dag ind på denne rute.

Gå langsomt

Det næst vigtigste for at undgå højdesyge er at gå langsomt. Jo langsommere du går, jo bedre akklimatisere kroppen sig til højden. At bestige et bjerg som Kilimanjaro handler ikke om at komme først, men at nå toppen og få en god oplevelse. Der er masser af guider på en godt organiseret tyr til Kilimanjaro og der vil altid være en guide sammen med dem der er i front og en guide med dem der er bagerst. Så vær ikke bange for at være langsom og hold gerne alle de pauser der er brug for. Giv kroppen mulighed for at følge med og gå gerne langsommere end du egentlig føler du kan.

Drik masser af vand

Et tredje vigtigst element er at drikke masser af vand. Ved at drikke vand kan kroppen komme af den opbygningen af kuldioxid.

Højde og ilt mængder:

Det atmosfæriske tryk falder i takt med at højden forøges, hvilket giver mindre ilt til bjergbestigerne. Mængden af ilt ved 6100 meters højde er mindre end halvdelen af, hvad den er ved havets overflade.

Praktisk information hvis du er nød til at søge ned i højden

Kan kroppen ikke klare højden, kan det være nødvendigt at søge ned i højde. Nogle gange er det nok at vente på gruppen i den højde man befinder sig i. Har du f.eks. højdesyge inden topnatten, kan du blive i lejren og vente på de andre. Det er selvfølgelig ærgerligt, men husk at højdesyge i værste fald kan være fatalt og du kan dø af det.

I andre tilfælde kan det være nødvendigt at gå ned af bjerget. I så fald får du følgeskab af en hjælpeguide og en porter der sørger for bagagen. Der er særlige evakuerings ruter. Selv var jeg nød til at gå ned, da vi nåede lejrene på anden dagen. Ikke på grund af højdesyge, men fordi min form ikke var god nok. Vores hovedguide ringede til evakueringsteamet og en guide og porter fulgte mig til opsamlingsstedet, hvor en firhjulstrækker ventede på mig.

Der var nogle timers vandring fra lejren til opsamlingsstedet, da bilen ikke kunne kører helt op til lejeren. Herfra var der nogle timers kørsel af en dårlig bjergvej til en gaten og derfra videre til en tankstation, hvor der var sørget for en bil der kunne køre mig til hotellet. Selve “evakueringen” er med i det gebyr der betales for at bestige bjerget, da alle helt automatisk tegner denne “evakuerings-forsikring”, men omkostningerne fra gaten til hotellet og overnatninger på hotellet sørger du selv for. Den lokale agent skal nok sørger for en bil og et værelse til dig, men omkostningerne dækker du selv og er ikke en del af en almindelig pakke.

Medicin mod højdesyge:

Der findes medicin mod højdesyge der reducere risikoen for højdesyge. Diamox iamox er tabeletter med et aktive stof, acetazolamid. Det aktive stof hæmmer kroppens væskeproduktion, som før skabte øget tryk omkring lunger og hjerne, og reducerer derfor både lungebesvær og hovedpine, der kunne have udviklet sig til kvalme og opkast. Derudiver vil den hæmmede dannelse af kammervand, mindske de væskefyldte hævelser omkring øjnene, der opstår ved højdesyge. Som det tredje og sidste vil det aktive stof i Diamox hjælpe med at øge nyrernes funktion, som resulterer i bedre iltoptagelse, og derfor lette vejrtrækningen.

Med som med meget medicin har Diamox også bivirkninger, som hududslæt, øget vandladning, smagsforstyrrelser og midlertidige problemer med synet. Den øgede vandladning, gør at du skal tisse tit. Som mand er det nok ikke det store problem, men som kvinde er det ikke altid lige praktisk at skulle træde af på naturens vegne mange gange i løbet af dagen, i naturen. Der er toiletter i lejrene, men undervejs er det omme bag en klippe.

Nogle tager gerne Diamox, hvor andre mener det slører kroppens symptomer. Tag en snak med din læge om hvad der er bedst for dig. Du skal alligevel have en recept for at få diamox.